23948sdkhjf

Fire kilometer ny motorvej åbnet

Nu kan du køre ud på 4 kilometer ny motorvej, da Vejdirektoratet har åbnet den første del af Kalundborgmotorvejens 2. etape. Strækningen udgør hovedparten af den i alt 6,5 kilometer lange etape mellem Kvanløse og Dramstrup.

Den tidlige åbning gælder strækningen fra Kvanløse, hvor den nuværende Kalundborgmotorvej slutter i dag, og frem til et stykke efter Nr. Jernløse. Som en del af den nye strækning tilføjes også et nyt stort rampeanlæg.

Resten af motorvejen på ca. 2,5 kilometer åbner efter planen senest til oktober.

Den nye motorvej vil dog fortsat kun have et kørespor i hver retning og en tilladt hastighed på 80 km/t indtil oktober. På en del af strækningen mangler desuden det sidste lag støjdæmpende asfalt, som vil blive lagt til sommer.

 

Om Kalundborgmotorvejen:

Vejdirektoratets byggeri af 2. etape af Kalundborgmotorvejen gik i gang i 2017 og består blandt andet af en udbygning af ca. 1,5 km af Skovvejen til 4-sporet motorvej og yderligere 5 km ny 4-sporet motorvej syd om Regstrup.

Vejdirektoratet åbnede 1. etape af Kalundborgmotorvejen i 2013 på strækningen fra Elverdam til Kvanløse.

Linjeføringen af resten af en fremtidig motorvejsstrækning fra Dramstrup til Kalundborg er undersøgt og fastlagt, men er endnu ikke vedtaget ved anlægslov.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062