23948sdkhjf

Øldepotet valgte en pakkeløsning med DAF LF

Øldepotet i Randers er uafhængig leverandør af øl og sodavand i store mængder til butikker, restauranter, værtshuse m.fl. Indehaver Steen Justesen har arbejdet i øl- og læskedrikbranchen i snart 40 år; først som bryggeriarbejder, senere som ølkusk og de seneste godt syv år som selvstændig ølmand med levering af drikkevarer.

Steen Justesen har netop skiftet sin 20-årige Scania den ud med en spritny DAF LF 290.

Den nye DAF LF er opbygget med en 21-pallers ProfilBox fra Brdr. Plagborg i Vejle samt 2,5 tons Z-lift med 2,3 meter liftplade, der fungerer som heldækkende bagsmæk. Bilen er bemandet af af en chauffør, mens Steen Justesen selv suser rundt i en 6-pallers Opel Movano varevogn til mindre leverancer og hasteordrer.

Steen Justesen har selvfølgelig taget bilens chauffør Jacob Staun Hansen med på råd om specifikationer og opbygning af den nye lastbil. De var enige om, at den nye DAF skulle have en ordentlig motor, så valget faldt på DAF’s kraftigste version af PX7-motoren på 290 hk, 6-trins AS Tronic gearkasse med fuldautomatisk gearskifte, luftaffjedring bag, fartpilot mm.

De var også enige om, at det den nye bil skulle være lidt kortere end den gamle for at gøre den mere smidig ved leverancer i centrum af de midtjyske byer, så derfor er den ”kun” på 21 paller mod 24 paller i den gamle. Samtidig var det oplagt at vælge det korte men rummelige LF-førerhus med lav indstigning.

Den nye DAF er leveret af salgschef Ole Frisk fra ESA Trucks Danmark i Kolding.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219