Fragtfirma i Taulov fik 20 nye Mercedes
Fragtfirmaet Ø.S.G. A/S i Taulov har opgraderet vognparken betragteligt med en større levering forleden, da 20 flotte nye lastbiler rullede i kolonnekørsel til virksomhedens domicil i Taulov.
Der var tale om 20 stk. nye Mercedes-Benz Antos – leveret i forskellige typer opbygninger.
Leveringen bestod først og fremmest af 13 stk. Mercedes 1832 med fragtlad, samt 2 stk. Mercedes 2546 med fragtlad – alle opbygget af Brdr. Plagborg.
De sidste fem biler var trækkere - fordelt på 4 stk. Mercedes 1843 og en enkelt Mercedes 2546 – alle opbygget hos Ejner Hessel i Brande.
Per Nielsen hos Ejner Hessel i Vejle har stået for leveringen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.