23948sdkhjf

5 nye R 500 til Agersted

Stiholt i Sæby har netop haft besøg af en mindre delegation fra Agersted Vognmandsforretning i Dronninglund. Den glædelige anledning var levering af fem spritnye Scania R 500 sættevognstrækkere til supplement af de 11 andre Scania, som Agersted Vognmandsforretning i forvejen råder over.

De fem nye Scania R 500 er valgt pga. den overbevisende brændstoføkonomi, som de tidligere leverede R 500 i Scanias nye lastbilgeneration har vist. De fem nye er derfor specificeret med samme drivline; dvs. 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 500 hk, 14-trins GRS905-gearkasse med 12 landevejsgear og 2 krybegear samt enkeltreduceret, forstærket R885-bagtøj med den økonomiske 2,69:1-gearing.

Agersted Vognmandsforretning har valgt stort set samme opbygning på de fem nye biler, det vil sige fabriksmonterede sideskørter, heldækkende alu-dørk foran og bagved skamlen samt på G-strengene. Dertil kommer den særlige Stiholt-specialitet i form af en kraftig beskyttelsesbjælke bagest på chassiset, der forhindrer skader på chassiset, hvis det kommer i nærkontakt med undersiden af sættevognens svanehals. To af de nye biler er desuden udrustet med hydraulikanlæg til kørsel med tipsættevogn samt et har ekstra værktøjsskabe monteret lodret bag førerhuset i højre side.

De nu i alt 16 Scania hos Agersted Vognmandsforretning er beskæftiget med mange forskellige typer kørsel med både gardin-, tip-, gylle-, truck- og hejseladstrailere, som virksomheden råder over.

Det er Stiholts markedschef Jens Holger Pedersen, der har stået for handlen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238