23948sdkhjf

Antallet af konkurser stiger fortsat

- Hold øje med omkostningerne, advarer underdirektør hos DTL – Danske Vognmænd.

Der har længe været fuld fart på hjulene i transportbranchen, i hvert fald hos en hel del vognmand.

Alligevel advarer Ove Holm, underdirektør hos DTL – Danske Vognmænd, organisationens medlemmer om, at de skal holde øje med deres omkostninger.

- Vi har tidligere opfordret vores medlemmer til at tilpasse deres kapacitet i forhold til landbrugets faldende høstudbytter i forbindelse med sommerens tørke. Vi har ikke rigtigt haft fokus på byggeriet, men vi kan se, at antallet af konkurser blandt vognmændene bliver ved med at stige langsomt. Så vognmændene skal holde øje med deres omkostninger – også når de udvider butikken. Likviditeten skal følge med, siger Ove Holm til Vognmandens Fagblad.

Nye kommer til

Ove Holm noterer dog samtidigt med glæde, at der fortsat kommer flere nye vognmænd ind i branchen.

- Vi har pæn tilslutning til vores vognmandskurser, det er glædeligt, lyder det.

Meldingen supplerer den hidtidige tendens til faldende medlemstal i landets vognmandsforeninger – som følge af konkurser, opkøb og naturlige ophør af vognmandsforretninger i forbindelse med alder og dødsfald.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08