Mere komfort, mindre forbrug
Brændstofforbruget og CO2-udslippet er begge reduceret med tre procent i Renault Trucks’ nye 2019-versioner af Renault Trucks T og T High, der nu er klar til bestilling.
De nye biler er allerede udstyret med DTI 11- og DTI 13 Euro 6 Trin D-motorer, der overholder den forordning, der træder i kraft fra 1. september 2019. Motorerne omfatter en ny generation efterbehandlingssystem, der er udført i nye materialer for at opnå længere levetid. Der er også blevet tilføjet en AdBlue-kvalitetssensor, mens den syvende injektor er blevet fjernet.
Optimeret gearskift
Renault Trucks T 2019 er også udstyret med en ny generation Optivision-system. Den forudseende hastighedsregulator, der bruger vejens topografi til at optimere gearskift, gemmer nu data direkte i køretøjet. Det giver større chaufførkomfort, da forbindelsen ikke længere mistes, selv ikke i områder, hvor GPS'en ikke leverer nogen informationer, f.eks. i tunneller. Ruteoplysningerne er desuden mere nøjagtige, så chaufførerne bedre kan planlægge deres ture.
Mindre diesel
Sidst, men ikke mindst indeholder den intelligente Eco-fartpilot nye indstillinger, der bruger mindre brændstof. Kombinationen af disse forbedringer og nyt udstyr gør det muligt at opnå en reduktion på tre procent i brændstofforbruget sammenlignet med forrige generation.
Forbedret komfort
T-seriens 2019-version har nye typer finish.
Indvendigt har køretøjets instrumentpanel en kulgrå finish, som går igen på indersiden af dørene, sammen med sorte lædersæder og en ny loftsbeklædning i en matchende grå farve.
Udvendigt kan kølergrillen og sidespejlene nu tilpasses ved at vælge mellem to forskellige lakfarver – blank sort eller anodiseret orange. Køretøjets id-plade har enkel og mere tydelig tekst med information om køretøjets navn, hestekræfter og motorstørrelse. Der er mulighed for en ekstra linje, så kunden kan vælge at personliggøre den.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.