Ny forhandler af Loadmac medbringer-trucks
T. Kusch ApS ved Torben Kusch i Hovslund ved Rødekro er ny forhandler af Loadmac medbringertrucks.
Indehaveren blev selvstændig i 2006, som mekaniker med reparation af lastbiler, service på trucks og porte. Først udførte Torben Kusch opgaverne ude hos kunderne, herunder reparationer hos de forskellige vognmænd og ved nedbrud ude på vejen.
I dag foregår det på firmaets værksted i Hovslund, hvor der i dag også er to ansatte. Her udføres blandt andet reparation, syn og vedligehold af last- og varebiler, kompressorer, generatorer og andre motoriserede køretøjer og industrimaskiner.
Loadmac-fabrikken i England er ISO 9001-certificeret, og på selve fabriksarealet er der tilknyttet et avanceret overfladebehandlingsanlæg, hvor alle stålkomponenter bliver behandlet, inden de går til montering.
I Danmark serviceres Loadmac-trucks hos T. Kusch i Hovslund og hos Randers Materiel Service.