Nyt tankanlæg er åbnet i det sydsjællandske
OK er klar med truck-station nummer 87.
Det er på Øverup Erhvervsvej 58 i den sydvestlige del af Næstved.
- Vi er meget tilfredse med placeringen af vores nye truck-station. Den ligger i et erhvervsområde tæt på Ring Nord, hvor der er gode til- og frakørselsforhold, og det gør det nemt for vores kunder at komme hurtigt videre, siger Henrik C. Bruun, OK's kædechef for truck-stationerne.
Ved siden af den nye truck-station er OK desuden i gang med at etablere en tankstation til private bilister, en dobbelt vaskehal og lynladere.
Fakta om OK's truckstation:
Der kan tankes både diesel og AdBlue på den nye truck-station.
Truck-stationen er udstyret med high-speed dieselstandere og har døgnåbent.
Betalingen kan foretages med OK's truckkort, OK DKV-kort, erhvervskort eller via mobiltankkort i OK's erhvervsapp.
Kilde: OK