23948sdkhjf

Freja satte rekord i 2017

Transport- og logistikvirksomheden Freja Transport & Logistics Holding A/S kommer ud med et tilfredsstillende resultat for 2017. Freja noterede en vækst i omsætningen fra 2016 til 2017 på 5 %. Den samlede omsætning i 2017 lander på i alt DKK 2,55 mia.

Årets resultat før skat udgør DKK 59,4 mio. i 2017 mod DKK 45,9 mio. i 2016. Koncernens egenkapital er vokset fra DKK 211,9 mio. i 2016 til DKK 252,5 mio. i 2017.

Udviklingen i datterselskaberne i Norge og Finland er meget positiv, mens Sverige ikke lever op til forventningerne i 2017. Sådan vurderer Freja selv udviklingen i det forgangne år. Freja har derfor skiftet ud i den svenske ledelse, hvor både ny landedirektør og HR-manager er ansat.

Frejas stifter og CEO Jørgen Hansen er tilfreds med resultatet for 2017 – uden at hvile på laurbærrene:

»Et fornuftigt årsresultat for 2017, men vi er både parate og har ambitionerne til at vise, at vi kan gøre det bedre. Sale and lease back af ejendommen i Tumba sikrer os rekordresultatet i 2017. I de kommende år er det integrationen af Padborg-virksomheden Transcargo og vores nye positionering på det polske marked, der har størst fokus og vil sikre såvel vækst i omsætning som indtjening. Vi har platformen og er klar til at høste frugterne af de senere års massive investeringer i Freja. Og skulle der være yderligere konsolideringsmuligheder, er vi også klar til at kigge på det,« slutter Jørgen Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047