23948sdkhjf

HMF bliver på danske hænder

Højbjerg Maskinfabriks nuværende ejere, Hans Bundgaard og Ingvar Bundgaard Jensen, har pr. 9. maj overdraget 70% af aktierne i Højbjerg Maskinfabrik A/S til den erhvervsdrivende fond Bundgaard Fonden samtidig med, at Bundgaard Fonden har købt de resterende 30% aktier.

Dermed er Hans Bundgaard og Ingvar Bundgaard Jensen udtrådt af ejerkredsen, og Bundgaard Fonden har det fulde ejerskab af Højbjerg Maskinfabrik A/S med underliggende selskaber.

»Det har været en lang og vanskelig proces at komme hertil, og der er naturligvis en masse følelser involveret i dette både for os selv og vores familier. Vi forlader den virksomhed, som har været en stor del af vores liv, men vi gør det med tiltro til det nye ejerskab. Vi forlader et HMF i topform, og vi ønsker alt det bedste for medarbejdere og ledelse i tiden fremover,« lyder det i en fælles udtalelelse fra Hans Bundgaard og Ingvar Bundgaard.

Bundgaard Fondens formål er at sikre, at Højbjerg Maskinfabrik til enhver tid udvikles med langsigtet fokus på et stærkt HMF til gavn for kunder, partnere og medarbejdere. Fondens formål er endvidere at bidrage med beløb til indkøb af udstyr til hospitaler i Aarhus Kommune.

Jens Jørgen Madsen, tidligere koncernchef i Grundfos, bliver ny bestyrelsesformand for Bundgaard Fonden.

Bestyrelserne i Højbjerg Maskinfabrik A/S og HMF Group A/S fortsætter uændret, og det er også fremover bestyrelserne i disse selskaber, der sammen med direktionen, leder virksomhederne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078