Skifte hos Hessel i Vestjylland
Ejner Hessel foretager nu generationsskifte i salget af Mercedes-Benz-lastbiler fra afdelingerne i Holstebro samt Thisted.
Hans Jokumsen har i de seneste 15 år varetaget Hessels vestjyske distrikt og er nu klar til et velfortjent otium. Hans Jokumsen takker af efter sommerferien, når han har afsluttet overdragelsen til sin afløser - Søren Kjær, der i de seneste 12 år har bestridt en lignende stilling hos Volvo Trucks Center i Aalborg.
Søren Kjær er 42 år og bosat i Thisted med sin familie.