23948sdkhjf

Vækstpanel trykker på startknap

ITD’s nye vækstpanel tager hul på Vækststrategi 2030.

ITD’s nye vækstpanel har netop haft sin første arbejdsdag på Signatur Hotel Haraldskær, Vejle Ådal.

Panelet arbejder nu med ITD’s kommende vækststrategi, der skal udvikle og fremtidssikre dansk vejgodstransport og logistik frem mod år 2030.

Vækstpanelets hovedopgave bliver at kortlægge muligheder for fremtidig vækst i dansk vejgodstransport og logistik.

ITD har på forhånd høje ambitioner: Brancheorganisationens vision er, at Danmark i 2030 skal være et internationalt fyrtårn inden for vejgodstransport og logistik - målt på et stigende bidrag fra erhvervet til dansk økonomi.

Godt fra start

- Vækstpanelet er nu trukket i arbejdstøjet, og det er tydeligt, at der blandt deltagerne er optimisme og vilje til vækst i forhold dansk vejgodstransport. Branchen vil uden tvivl undergå store forandringer i det kommende årti. Det byder dog også på nye spændende potentialer for virksomhederne i branchen. De vækstpotentialer vil vi i de kommende måneder dykke ned i og folde bredere ud. Vi er kommet rigtigt godt fra start, siger Carina Christensen, ITD’s administrerende direktør.

Medlemmer

Vækstpanelet består af Niels Buus Kristensen, forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo og formand for transportministerens ekspertgruppe for fremtidens mobilitet, Ole Thomsen, logistikdirektør i Rema 1000, Hans Henrik Grøn, logistikdirektør i Siemens Gamesa Renewable Energy, Nicolaj Boysen, logistikdirektør i Coop, Martin C. Hansen, direktør i Mover, Anne E. Jensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Michael Henriques, chefkonsulent ved DTU Transport, Simon Galsgaard, DSV Road, Torben Ladegaard fra K.V. Markussen/Fueltransport, Jørn Kudsk, Kudsk og Nissum A/S og Nikolaj Brogaard, Vognmand Sv. E. Brogaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172