23948sdkhjf

Biluheld koster nakkebrud og en halv mio. kr.

Jysk vognmand har ikke talt med uheldig chauffør endnu.

- Jeg har faktisk ikke snakket med ham endnu, så jeg ved knap nok, hvad der er sket. Men chaufføren er opereret for et brud i nakken, der er opereret titanium ind i nakken på ham (Aalborg Sygehus), så nu er han på smertestillende morfin og er sygemeldt.  

Vognmand Thomas Søgaard, indehaver af vognmandsfirmaet Tage Søgaard, Hanstholm, oplyser til Vognmandens Fagblad, at uheldet, som én af hans chauffører var involveret i tirsdag 10. april i Polen, koster ham i omegnen af en halv million kroner.

Dækker regning

- Ja, vi skal da finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. Men det koster mig nok 500.000 kr. Hvem der kommer til at betale, afhænger af dommen, men mit forsikringsselskab har sagt til mig, at det dækker mine udgifter, lyder det videre fra vognmand Thomas Søgaard.

Han tilføjer:

- Viser det sig, at chaufføren har kørt spritkørsel, så kommer politiet efter ham.

Promille på 0,4

I første omgang forlød det, at den danske chauffør blev anholdt 10. april med en promille på 0,4 i byen Krzywopłoty i Polen. Kort tid før påkørte han et træ, hvorved trækkeren, som chaufføren kørte i, blev totalskadet. Den tilhørende køletrailer med frosne fisk blev også alvorligt skadet.

- Vi kører primært med fødevarer, og cirka en tredjedel af vores kørsel er international, oplyser Thomas Søgaard, der overtog vognmandsforretningen efter sin far ved indgangen til 2018.

Han tilføjer:

- Jeg håber, at det bliver lovkrav at køre med alkolås, lige som det nu er lovkrav at have nødbremse i bilerne.

Dermed har vognmanden nu en noget mere positiv holdning til alkolåse, end hans første kommentar til sagen bar præg af for nogle dage siden.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078