23948sdkhjf

Kommissær: Er 25 timers-grænse lovlig?

Transportkommissær Violeta Bulc stiller i et brev til transportminister Ole Birk Olesen spørgsmålstegn ved lovligheden af, at Danmark indfører P-begrænsning for lastbiler på P-pladser langs motorvejene.

Det er Transport Tidende, der har fået aktindsigt i hendes brev, der er dateret 12. april 2018, og bringer et uddrag på mediets nyhedssite.

»Kommissionen vil gerne påpege, at chaufførernes hvileperioder er begrundet både i hensyn til trafiksikkerheden og chaufførernes sociale rettigheder. Det har den konsekvens, at parkeringsmulighederne, hverken må begrænse chaufførernes sociale rettigheder eller gøre det umuligt for dem at opfylde deres lovmæssigt bestemte forpligtelser,« skriver Violeta Bulc.

»Selv om den nye lov adresserer lastbiler, så vil den 25-timers parkeringsbegrænsning, der er tanken i Danmark, direkte ramme chaufførerne. En maksimal øvre grænse på kun 25 timer betyder, at chaufførerne kun vil være i stand til at gennemføre det kortest mulige reducerede weekendhvil (24-25 timer). Chaufførerne vil også være ude af stand til at parkere under det fulde weekendhvil på minimum 45 timer, uden at de bliver nødt til at flytte lastvognen under hvileperioden, hvilket er ulovligt,« fortsætter hun.

Violeta Bulc er også kritisk over for P-begrænsningen, da hun mener, at den forfordeler chauffører fra andre EU-lande, fordi 25 timers-grænsen reelt rammer udenlandske chauffører hårdere end de danske, der næsten altid kan afholde weekendhvilet i hjemmet.

Violeta Bulc skriver, at P-begrænsningen derved kan udgøre en begrænsning af den frie bevægelighed for serviceydelser i det indre marked.

Endelig beder hun transportministeren reflektere over, hvor i Danmark chaufførerne skal parkere under deres reducerede ugehvil ud over 25 timer og det regulære ugehvil på minimum 45 timer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109