23948sdkhjf

Komplet træk til Olaf Jensen

Sawo har leveret et komplet træk bestående af et NOPA FTPL320-pendeltip med en bagmonteret HIAB X-HiPro 262 EP-5 CD HiPro-kran monteret på chassis og en NOPA KTS240-kærre, der fuldender det komplette træk.

NOPA-pendeltippet og HIAB-kranen er monteret på et 4-akslet Volvo FH540-2+2 chassis med fuld luftaffjedring og en akselafstand på 4.900 mm.

NOPA pendeltippet er i aluminium og har en udvendig længde på 6.450 mm. Det er udstyret med pendel lodret i venstre side og dobbelt svingbar side i højre side. Kranen er monteret på krankonsol bagpå chassiset på et Sawo-krankonsol. Kranen er udstyret med CombiDrive 3-radiostyring, der kan styre alle kranens funktioner inkl. støttebenene, som er leveret radiostyret.

Sammen med denne opbygning er leveret en fabriksny NOPA KTS240-kærre, der sidder bagefter bilen på det monterede træk, der er udstyret med luftservo.

På opbygningen er der lavet flere smarte løsninger, eksempelvis er der monteret en udtrækbar stige ved værktøjskassen og lavet opstigning til krankonsollet.

Dette vogntog er leveret til Olaf Jensen A/S, der arbejder med flere former for vejgodstransport og udlejning.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113