Nye chassiser til Gert Jakobsen
Jørn Bolding A/S har netop leveret to nye fire-akslede LAG-containerchassiser til Gert Jakobsen Transport ApS i Hornslet.
Chassiserne er lavet af specialstål og er egnet til transport af 1 stk. 30” container og 1 stk. 20” container i midten.
Køretøjerne er ADR-godkendt og er udstyret med ADR-tilbehør. De har en egenvægt på 5.120 kg og en nyttelast på 42.880 kg.
Der er monteret 4 stk. BPW ECO PLUS AIRLIGHT II aksler med skivebremser. 4 aksel som styreaksel, og 1. aksel som liftaksel. Køretøjerne har en hæve/sænke ventil med ”reset to ride” funktion, som giver mulighed for en større hældning.
De er leveret med 385/55 R 22,5 GOODYEAR FUELMAX T-dæk, som er monteret på aluminiumfælge.
Derudover medfølger blandt andet arbejdsplatform med ALU-sikkerhedsrist, værktøjskasse og manometer for visning af bælg-tryk.
Artiklen er en del af temaet Trailere.