23948sdkhjf

Otte større broer får et løft

Otte af Danmarks større broer vil i de kommende måneder få besøg af Vejdirektoratets anlægsarbejdere, der skal udbedre skader og forny broernes beskyttelse mod det danske vejrlig. Det skal give de mest trængende broer en ansigtsløftning og dermed forlænge deres levetid.

Udover indsatsen på de otte broer gennemfører Vejdirektoratet også vedligeholdelsesarbejde af ti mindre broer og to tunneler.

Årets vedligeholdelsesarbejde udføres på grund af vejrfølsomme arbejder hovedsageligt fra forår til sensommer.

For at minimere generne forsøger Vejdirektoratet som udgangspunkt at holde broen åben for trafik på trods af selv meget omfattende reparationer. Desuden lægges de mest generende arbejder udenfor myldretiderne.

De planlagte broarbejder i 2018:

Aggersundbroen: forny broens beskyttelse mod rust

Gl. Lillebæltsbroen: hovedistandsættelse

Guldborgsundtunnelen: udskiftning af nøddøre

Hadsundbroen: reparation af rigler i forbindelse med broens lukkemekanisme

Kronprins Frederiks Bro: renovering af dele af tårn og retablering af belysningsanlæg på dæmning

Langelandsbroen: betonreparationer og katodisk beskyttelse i kassedrager

Limfjordstunnelen: etablering af regnvandsbassin

Lindenborg Pæledæk Syd: forstærkning/renovering af overbygning. Pæledæk Nord forstærkes de følgende 2 år.

Ny Lillebæltsbro: undersøgelse og lokal reparation af ståldæk, samt reparation af revnet asfalt i det langsomme spor

Næstved Svingbro: opgradering af el-komponenter og hydrauliske anlæg, der bruges til at svinge med broen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063