23948sdkhjf

Styrelsen præciserer undtagelser

Færdselsstyrelsen præciserer i vejledningen om undtagelser fra køre- og hviletidsbestemmelserne, at transport af letvogne (f.eks. mandskabs-, toilet- og badevogne) kan være omfattet af ”håndværkerreglen”, hvis de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

Færdselsstyrelsen vil i slutningen af marts 2018 opdatere vejledningen med følgende præcering af fortolkningen af begrebet ”materiel”:

”Transport af letvogne (f.eks. mandskabsvogne, toiletvogne og badevogne) kan ligeledes være omfattet af undtagelsen, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt. Det gælder bl.a. betingelsen om, at føreren benytter letvognen til udøvelsen af sit erhverv.

Styrelsen vurderer i den forbindelse, at den gældende fortolkning af begrebet ”materiel” ikke udelukker, at der anlægges en bredere fortolkning af begrebet i forhold til ”letvogne”, der anvendes som beskrevet. Opmærksomheden henledes dog på, at der er tale om en national fortolkning af bestemmelsen."

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08