På tærsklen til et nyt år, ser man tilbage på året, som nytårsaften blev historie. Altså et år, vi – på godt og ondt – kender fuldt ud, og hvor resultaterne ikke kan ændres. Samtidigt står vi ved et nyt års begyndelse og ser frem mod/håber på vil os mere i det uvisse og ukendte. Det er som bekendt alene forhåbninger, som nærmest er vore egentlignytårsønsker.    

Det er nærliggende at spørge, om det gik, som det skulle, eller som man håbede. Nåede vi de mål, vi havde sat os i forretningen og i privatlivet? Lytter man til den overordnede debat om aktiviteterne i branchen, er det vel den generelle opfattelse, at 2017, generelt, har været et relativt godt år for det danske vognmandserhverv.      

Den del af branchen, som vedrører deciderede helt lokale aktører, som er så lokale, at de er gået fri af speditørernes hvide plader/billige chaufførers hærgen, lovlig såvel som ulovlig, har haft en stigende aktivitet. Og formentlig dermed også en rimeligt tilfredsstillende indtjening.

De vognmænd, der har landbruget som kunder, har, som følge af landbrugets forbedrerede indtjening, sammen med de vognmænd, der beskæftiger sig med bygge- og anlæg, nydt godt af den høje aktivitet i disse sektorer. Men når det så er sagt, er det også slut med 2017-succeshistorierne i branchen.

For indtjeningen i alle andre grene af erhvervet, direkte eller indirekte, er påvirket af det stadigt stigende antal udenlandske vognmænd og chauffører, som mange danske speditører og kørselsrekvirenters kreative systemer, lovligt eller ulovligt, med stort held, stadigt får lov til at benytte sig af.

Det har givet speditørerne/kørselsrekvirenterne en dominerende stilling, som etisk bør forpligte. Men den stilling misbruger de i dag ved at tilbyde danske transportører en kørselspris, som, man ganske udmærket ved, ligger under kostprisen. En pris, der ikke levner plads til en overenskomstmæssig løn, hvad enten det drejer sig om en selvkørende vognmand eller med ansatte på dansk overenskomst.

Så vi kan jo sige, at nøglen til den del af det danske transporterhverv er faldet i de forkerte hænder lige som nissernes nøgle i ”The julekalender”. Tro ikke, speditørerne og kørselsrekvirenterne ikke kender til en dansk kostpris, for mange har jo selv biler, og de er alle medlem af en eller anden underorganisation af DA, der, sammen med vennerne i LO, nok skal vide at fortælle, hvad en løn er.    

For øvrigt OK med det.

I øvrigt kan man se tilbage på 2017, som endnu et år, hvor politikerne fik et år til at gå med snak – og bare snak om køre- og hviletid, weekendhvil på rastepladserne og den evigt tilbagevendende og standende debat om cabotage. Man kan uden overdrivelse konstatere, at heller ikke i 2017 blev løfterne til andet end snak, hvilket PostNord-skandalen desværre er et godt bevis på.

Selv nogle af de politikere, som på TV gang på gang har fremhævet, at de vil bekæmpe social dumping, har bevilget ekstra milliarder til PostNords uduelige ledelse, til trods for, at de har været vidende om, at PostNords godkørsel foregår med billig udenlandsk arbejdskraft og i høj grad er social dumping.

Måske er det for naivt, i 2018, at håbe på en vending til det bedre for vognmands-erhvervet. Er det for naivt at håbe på, at bare nogle politikere i 2018 vil holde enkelte af deres løfter fra TV?      

Er det for naivt at håbe på, at politiet i 2018 lever op til de forventninger, et erhverv med rette har til etaten? Er det for naivt at håbe, at Trafikstyrelsen i 2018 vil udøve den forpligtede løbende kontrol, der bør være med et ærligt opfyldt kapitalkrav til udstedelse af nye/fornyelse af tilladelser?

Er det for naivt at tro, at året 2018 er året, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og LO lever op til menneskerettighedsdomstolens afgørelse om organisationsfrihed i Danmark? Er det for naivt at tro, at Dansk Arbejdsgiverforening tager de mange opfordringer om revision af hovedaftalen op/fremsætter forslag til revision heraf, især § 11, eller betyder lønsumskronerne mere?    

Det er sikkert for naive tanker, men i FDL vil vi gerne kaldes naive, bare enkelte politikere gør, som de siger. Til slut ønsker bestyrelserne i FDL og FDL Indkøb, samt FDL´s administration medlemmer, anpartshavere, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere samt venner og kolleger i hele branchen godt nytår.

Christian Jensen, Formand FDL