23948sdkhjf

Rundkørsel er gjort mere sikker

Det er nu blevet mere sikkert som trafikant at køre gennem den fembenede rundkørsel på rute 16 i udkanten af Frederiksværk, hvor Hundestedvej og Hillerødvej mødes.

Vejdirektoratet har i den seneste tid ombygget rundkørslen for at gøre den mere sikker og overskuelig for trafikanterne. Gennem en femårig periode er der registreret en række uheld rundkørslen, hvorfor den er udpeget som en trafiksikkerhedsmæssig ”sort plet” – altså som en lokalitet på vejnettet, hvor der er sket flere uheld end forventet i forhold til statistikken og fastlagte kriterier.

»Problemet har været, at flere bilister er kørt gennem rundkørslen i for høj fart uden at overholde deres vigepligt,« fortæller afdelingsleder Maria Meiner fra Vejdirektoratet.

»Samtidig har det været svært at overskue rundkørslen, blandt andet fordi der er flere kørespor, og fordi vejbelysningen ikke har været optimal. Vi har for eksempel registreret flere uheld, hvor bløde trafikanter er blevet påkørt.«

Vejdirektoratets forbedringer af rundkørslen har sigte på at få trafikanterne til at sænke farten, når de kører gennem rundkørslen, samt på at forbedre belysningen.

 »Vi har gjort det mere besværligt at køre med høj fart i rundkørslen ved at ændre på de såkaldte spærreflader - altså området i selve rundkørslen (cirkulationsarealet),« siger Maria Meiner.

»Før var spærrefladerne skraverede felter på asfalten, men nu har vi hævet dem og sat kantsten på. Derudover har vi etableret bedre lys ved til- og frakørslerne og på de steder, hvor cykelstierne krydser vejen. Og for det tredje har vi hævet rundkørslens midterø, som før var ret lav. Det betyder, at bilisterne i god tid bliver opmærksomme på rundkørslen og vigepligten og derfor forhåbentlig sætter farten ned.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073