23948sdkhjf

Chauffør standset med 1,3 ton cannabis

En dansk lastbilchauffør er blevet anholdt og fængslet, efter de franske myndigheder har fundet 1,3 ton cannabis i mandens lastbil. Det oplyser de franske toldmyndigheder i en pressemeddelelse.

Lastbilen var på vej fra Spanien til Danmark, da den blev stoppet ved den sydfranske by Narbonne mellem søndag og mandag i sidste uge.

Den beslaglagte narkotika anslås at have en værdi af 75 mio. kr.

Chaufføren var alene i bilen, da han blev stoppet. Ifølge myndighederne var han på vej til Danmark med brugte møbler.  

»Under inspektionen af påhængsvognen får narkohunden stor interesse for nogle kasser i bunden af lasten,« lyder det i pressemeddelelsen.

»Tolderne åbner en af de fire kasser og finder en metaltromle, der indeholder blokke af cannabis.«

Tolderne fandt fire kasser, indeholdende 683 kilo cannabis-harpiks, i lastrummet. Desuden fandt tolderne 593 kilo cannabis og 44 kilo cannabis-urter skjult i lastbilens løftekran.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062