Lastbil ramte bro
Kassen røg af:
En svensk chauffør havde ikke helt styr på højderne, da han lørdag ved middagstid ramte en motorvejsbro på Skanderborgvej med ca. 50 km/t, skriver Horsens Folkeblad.
Kassen blev revet af lastbilen ved sammenstødet, som skete kl. 11.50. Tilsyneladende slap både chauffør og bro uden større skrammer.