23948sdkhjf

Årets Opbygning

Transport 2019 og Vestfyn Trækker kårer Årets Opbygning 2018.

Nordens største messebegivenhed for transportbranchen, Transport 2019, og Vestfyn Trækker arrangerer for fjerde år i træk konkurrencen Årets Opbygning, hvor landets opbyggere kan indstille deres mest funktionelle og innovative opbygninger.

Årlig event

Kåringen finder sted 25. til 27. maj på Vestfyn Trækker 2018 på samme måde, som når den hvert andet år holdes på transportmessen i MCH Messecenter Herning. Transportmessen kører igen 21. til 23. marts 2019, men begge parter ønsker, at kåringen bliver en årlig begivenhed.

- Der findes mange dygtige opbyggere rundt omkring i Danmark, og dem vil vi gerne være med til at synliggøre. Derfor ønsker vi at fastholde kåringen af Årets Opbygning som en årlig begivenhed. Da transportmessen i Herning afholdes i ulige år, glæder det os at kunne samarbejde med Vestfyn Trækker om afholdelsen af kåringen i lige år, fortæller Nikolaj Jørgensen, projektleder for Transport 2019 i MCH A/S.

Succes

Projektleder Susanne K. Fischer, Vestfyn Trækker hos VBG Group Sales A/S:

- Kåringen af Årets Opbygning var en stor succes på Vestfyn Trækker i 2016. Vi glæder os til at gentage succesen og endnu engang give de besøgende mulighed for at stemme på deres favorit blandt de tre opbygninger, dommerne har udvalgt.

Fokus på faglighed

Et dommerpanel med en bred vifte af faglige kompetencer gennemgår alle indstillede opbygninger og udvælge tre finalister ud fra blandt andet funktionalitet, innovation og godt håndværk. Alle indstillede opbygninger vises på udstillingen, så publikum får mulighed for at komme helt tæt på og stemme på deres favorit i finalen.

Tidligere vindere

2017: Broshuis Scandinavia med 2CONnect-trailer. 2016: KLC A/S med Alsidig forvogn, der kan omdannes til trækker. 2015: Skaks Kran Import & Eksport med verdens laveste forvognskonstruktion med 110 tonsmeter kran.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093