23948sdkhjf

Ny fondsdirektør

Klaus Topholm er fra 1. februar 2018 udnævnt til direktør for Hedorfs Fond.

50-årige Klaus Topholm har en baggrund som underdirektør i Dansk Erhverv med fokus på transportområdet samt underdirektør hos Danske Speditører. Desuden har han igennem hele sin karriere arbejdet med uddannelse og kompetence udvikling hos såvel DTU, Mannaz samt som selvstændig konsulent.

Lars Frederiksen, bestyrelsesformand i Hedorfs Fond:

- Hedorfs Fond, hvis formål er at støtte studerende som vil til udlandet for at uddanne sig inden for transport og handel, samt at yde støtte til specifikke projekter inden for transportområdet, får med Klaus en særdeles kompetent direktør. Klaus bibringer viden om transportområdet samt kompetencer inden for undervisning og uddannelse og vil som sådan kunne være med til at styrke Fondens daglige arbejde.

Kender fondens betydning

Klaus Topholm:

- Jeg har gennem en lang årrække arbejdet i – og med – transportområdet og i den forbindelse også gennemført flere projekter, som har fået støtte af Hedorfs Fond. Dette har gjort, at jeg ud over at have fulgt fonden gennem en årrække også kender til den forskel, fondens støtte og anerkendelse gør for mennesker og udvikling.

Den nye direktør afløser direktør Anne Guinot, der har administreret fonden siden 1986 - sideløbende med sin stilling som direktionssekretær i henholdsvis Transportkompagniet Nord A/S, ASG, Danzas og DHL.

Om Hedorfs Fond

Støtter handel og transportvæsen i Danmark via støtte til unge, der ønsker videreuddannelse i udlandet. Endvidere kan fonden yde støtte til projekter inden for handel og transport.

Har etableret en transportpris og en sprogpris, der uddeles hvert andet år. I samarbejde med Danmark-Amerika Fondet uddeles årligt Hedorf’s Fellowship på 100.000 kr. Alt i alt uddeler Hedorfs Fond 5-7 mio. kr. om året.

Har i 2009 etableret Hedorfs Kollegium, der med 52 lejligheder ligger ved Flintholm Station. Kollegiet drives som et internationalt hus, hvor ca. 25 procent af beboerne er udenlandske studerende. Derudover huser kollegiet også Fondens ledelse.

Har samlede aktiver på omkring 170 mio. kr., som er investeret i aktier, obligationer og Hedorfs Kollegium.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127