23948sdkhjf

Frode Laursen: Det koster os 2,5 mio. om året

Den tætte trafik på E20 Fynske Motorvej koster hvert år transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen 2,5 mio. kroner.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Tallet er baseret på en måling over, hvor lang tid virksomhedens biler i gennemsnit holder i kø på strækningen fra Nr. Aaby til Odense hver dag.

Frode Laursen har dagligt cirka 225 biler på strækningen. Af dem bliver i gennemsnit 20 biler hver dag forsinket mellem 50-60 minutter på de godt 40 km.

Med en omkostning på 500 kroner i timen til chauffør og lastbil med sættevogn giver det et dagligt tab på cirka 10.000 kroner.

På 250 årlige arbejdsdage løber det op i 2,5 mio. kroner.

»For os betyder det, at vores biler når mindre på samme tid, og at en given vare derfor er blevet dyrere at transportere. Overholdelse af køre- og hviletidsreglerne sammenholdt med kø-kørsel medvirker yderligere til, at vi ikke kan udnytte vores lastbiler ordentligt, fordi vi naturligvis skal være sikre på, at chaufføren kan få de pauser, som reglerne foreskriver. Det er udgifter, som vi ser os nødsaget til at få dækket ind hos vores kunder,« siger Road-direktør hos Frode Laursen, Brian Jørgensen, til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062