23948sdkhjf

DAF styrker netværk

Gode salgstal følges op med stærkere netværk i Danmark, melder DAF Trucks Danmark.

DAF-forhandleren ESA Trucks - med afdelinger i Padborg og Kolding - jubler over et godt 2017, hvor salgsmålet for hele året er nået allerede 1. september.

Nu melder DAF-importøren DAF Trucks Danmark A/S, at denne arbejder på at forstærke DAF’s salgs- og servicenetværk i Danmark.

Kun ét værksted på Sjælland

- Vi skal styrke de andre geografiske områder, når nu ESA gør det så godt i deres lokalområde. På Sjælland er det p.t. kun Lastas, der forhandler DAF, og vi har kun ét værksted, (Johnnys Servicecenter) i Greve.

Sådan lyder meldingen til Trans Inform - Vognmandens Fagblad fra Rita M. Hansen, DAF Trucks Danmark A/S.

Hun håber, at en styrkelse af DAF's danske netværk er på plads i løbet af det kommende år.

Forbindelsen til blandt andre ESA Trucks er i hvert fald tæt, da importøren faktisk bor til leje i samme bygning, som forhandleren driver forretning fra på Kokbjerg i Kolding.

Flere ”opdager” DAF

Hos ESA Trucks melder adm. direktør Henrik Karlsen, at det salgsmæssigt gode år hos ESA Trucks blandt andet skyldes, at flere og flere vognmænd får øjnene op for DAF’s store kvaliteter.

- De opdager, at DAF ikke alene er et stærkt mærke, når det gælder trækkere / flådemodeller. De Små og mellemstore vognmænd bliver mere bevidste om, at vi også kan opbygge og levere fine lastbiler, melder Henrik Karlsen.

ESA Trucks, grundlagt i 1927, er fortsat en familieejet virksomhed med afdelinger i Holland, Polen og Danmark. I dag en af verdens ti største DAF-forhandlere.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219