23948sdkhjf

ITD: Uacceptabelt nøl

I foråret 2017 vedtog Folketinget nye og mere lempelige sanktioner på køre- og hviletidsområdet til stor glæde for transport- og logistikbranchen. Den endelige implementering af lovgivningen trækker dog nu i langdrag. Det er uacceptabelt, lyder det fra ITD i en pressemeddelelse.

»Et års ventetid er helt uacceptabelt, og som erhverv må vi forvente, at vores minister sørger for, at der ikke nøles unødvendigt med implementeringen af den lov, som er vedtaget med stort flertal i Folketinget. Det har store konsekvenser for chauffører og vognmænd i den periode, hvor politiet og anklagemyndigheden fastlægger, hvordan de nye regler skal administreres. Derfor må og skal perioden selvfølgelig også være så kort som overhovedet muligt,« siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD.

Den nye lov vil gøre op med det hidtidige frakendelsessystem, så en frakendelse af kørekortet alene vil gælde for de typer af køretøjer, som køre- og hviletidsbestemmelserne som udgangspunkt gælder for. Derudover bliver der med loven indført et bødeloft for både chauffør og virksomhed samt en mere proportional sammenhæng mellem bøden og forseelsen.

»Vi har allerede været i kontakt med flere politikere for at få sat turbo under implementeringen af den nye lov, og vi følger nu sammen med den øvrige branche sagen tæt,« siger Jørn-Henrik Carstens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063