23948sdkhjf

DI-indlæg: Stop unfair offentlig konkurrence nu

Branchedirektør efterlyser udspil om fair konkurrence mellem privat og offentlig virksomhed.

I et aktuelt indlæg på di.dk/business skriver branchedirektør Henriette Søltoft, DI Rådgiverne, blandt andet:

Vi venter fortsat på regeringens udspil om fair og lige konkurrence mellem private virksomheder og det offentlige.

Mange oplever unfair konkurrence

Mens vi venter, oplever de private virksomheder hver dag urimelig konkurrence fra offentlige institutioner i stat, kommuner og regioner – for skattekroner, som virksomhederne selv er med til at betale. Det er ikke fair.

Mange oplever unfair konkurrence

Det er mange brancher i dansk erhvervsliv, der oplever denne unfair konkurrence. Det gælder f.eks. rådgivningsvirksomheder, der byder på opgaver i konkurrence med statslige institutioner.

Det gælder, når offentlige udbudte kurser får tilskud, og sammenlignelige private tilbud ikke gør, og det gælder private servicevirksomheder, der skal konkurrere med kommunernes erhvervsvirksomhed.

Opgavetyveri

Der er også talrige eksempler på direkte offentlig opgavetyveri, som eksempelvis når kommuner begynder at tilbyde gratis stressbehandling i egne nyetablerede stressklinikker i stedet for at henvise stressede borgere til behandling i allerede eksisterende private tilbud.

Listen er lang, og det er tid til handling. Sagen er helt grundlæggende, at den offentlige sektor skal koncentrere sig om sine kerneopgaver i stedet for at bruge kræfterne på at konkurrere med private virksomheder på private markeder.

Klare grænser

Regeringens udspil om fair og lige konkurrence har derfor meget stor betydning for dansk erhvervsliv. Vi mener, der er behov for:

At sætte hegnspæle op for, hvad der er en offentlig opgave og hvad der ikke er.

At stramme reglerne for prissætningen af kommunale, regionale og statslige erhvervsaktiviteter

At få en gennemsigtig klageadgang.

At ændre reglerne for kommuner og regioners afgivelse af kontrolbud på egne udbud.

Først og fremmest er der behov for, at regeringen sætter nogle solide hegnspæle op for, hvad der er en offentlig opgave – og hvad der ikke er.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111