23948sdkhjf

Ny teknisk salgschef

Erfaren ekspert til Balling.

Peter Brun er netop tiltrådt jobbet som teknisk salgschef hos N.C. Nielsen i Balling, Danmarks måske største leverandør af gaffeltrucks, terminaltraktorer og special-maskiner med 225 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 650 mio. kr.

Ansættelsen er samtidig startskud til en ny strategisk indsats, hvor N.C. Nielsen bliver hovedleverandør af lagerløsninger med både reolindretning, nye lagertrucks og optimeret infrastruktur.

51-årige Peter Brun står i spidsen for det nye forretningsområde. Han kommer fra et job som logistikdirektør hos Jungheinrich og har tidligere været hos Toyota Material Handling – og endnu tidligere hos BT. Han er således velkendt i branchen og har mange års erfaring med at opbygge og indrette lagre i vidt forskellige virksomheder.

Hos N.C. Nielsen har Peter Brun ansvar for rådgivning og salg af komplette lagerløsninger - fra lagerreoler, over indretning af lager til individuelt tilpassede trucks.

Peter Brun har desuden ansvar for salget af Combilift specialmaskiner fra N.C. Nielsen. De er udviklet til langt og besværligt gods, der skal flyttes rundt på byggemarkeder, i distributionscentre og hos produktionsvirksomheder.

N.C. Nielsen importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, SMV Konecranes, Baumann m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093