23948sdkhjf

Kom til lastbiltræf i Ulfborg

Fredag 18. august til søndag 20. august er der som noget nyt lastbiltræf ved Ulfborg Marked. Ulfborg Marked er kongeligt privilegeret og blev afholdt første gang i 1840, og i år kan gæsterne altså se frem til at kigge nærmere på 125 lastbiler i mange afskygninger.

Det er lastbilchauffør Michael Kjærulff og hans søn Mikkel Kjærulff, som står bag det nye tiltag.

»Der kommer alt muligt blandet. Bilerne kommer fra hele Jylland, Fyn og Sjælland,« siger Michael Kjærulff og nævner eksempelvis to amerikanske lastbiler, fra Kenworth og Peterbilt, en Scania 143, og også en del nyere biler.

Idemændene har en forventning om, at lastbiltræffet bider sig fast, og at det kan laves endnu større i fremtiden.

»Målet er at komme op på 170-180 biler,« siger Michael Kjærulff.

Pokal til flotteste bil

Fredag 18. august klokken 16 kører 26 af de udstillede biler sammen gennem Ulfborg hen til markedspladsen. Søndag slutter festlighederne, når flotteste lastbil kåres ved en publikumskonkurrence.

Gæsterne får mellem de flotte biler også mulighed for at blive klogere på højresving og blinde vinkler. Det sker ved, at en trækker med trailer stilles op, så publikum ved selvsyn kan få et indblik i hvor meget, lastbilchaufførerne kan se fra pladsen bag rattet.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172