23948sdkhjf

Lastbil fyldt med stjålne cykler

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede tirsdag den 25. juli 2017 to rumænske statsborgere på henholdsvis 29 og 30 år i et lukket grundlovsforhør ved Byretten i Sønderborg.

De to personer er sigtet for at have stjålet 15 cykler, hvoraf især seks stk., der var stjålet i områderne omkring København, Vejle og Kolding, er særligt værdifulde. De repræsenterer en samlet værdi på over 150.000 kroner. Politiet har endnu ikke overblikket over den samlede værdi af de 15 cykler.

De to personer blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i 14 dage, de nægter sig begge skyldige.

De to rumænere blev stoppet den 25. juni i en rumænsk lastbil i Tyskland, få kilometer fra den dansk-tyske grænse.

Lastbilen blev undersøgt, og efter fundet af cyklerne blev de to personer anholdt og efterfølgende fængslet med henblik på udlevering til strafforfølgelse i Danmark.

De to rumænere blev udleveret til Syd- og Sønderjyllands Politi den 25. juli ved Überstellungsdienst i Harrislee.

Hjemtagelse

I sager, hvor der er tale om indbrud eller tyverier begået i Danmark, og hvor den mistænkte anholdes i udlandet, varetager Syd- og Sønderjyllands Politi opgaven på vegne af dansk politi med hensyn til hjemtagelsen af den mistænkte, den videre efterforskning samt udformning af anklageskrift, inden sagen til sidst kommer for retten.

Ind til februar 2011 skulle hver enkelt politikreds selv håndtere denne type sager. Og siden ordningen trådte i kraft, har Syd- og Sønderjyllands Politi foreløbig efterforsket sager mod over 300 personer.

Ofte er der tale om organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, hvor anholdelsen i mange tilfælde fører til opklaring af en hel serie indbrud m.v., og hvor der typisk er stjålet for store beløb.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078