23948sdkhjf

Tidligere ITD’er til Söderberg

Forsikringsmæglervirksomheden Söderberg & Partners opruster deres team af transporteksperter med det mangeårige medlem af ITD Forsikringsservice Allan Thomsen.

»Det er tydeligt for hele branchen, at Söderberg & Partners har øje for tendensen og satser hårdt på transportsegmentet, og derfor har samlet nogle af de mest kompetente forsikringseksperter inden for transport. Med deres kompetencer kan Söderberg & Partners give kunderne merværdi i hverdagen. Her gælder ikke kun en udbudsrunde, men også rådgivning i forbindelse med skadesbehandling med specialer inden for reglerne NSAB og CMR, servicering heraf og tilgængelighed, som er væsentlig, når skaden er sket”, udtaler Allan Thomsen i en pressemeddelelse.

Han har i mere end 30 år haft tilknytning til transportbranchen, og de seneste 16 år har han haft ansvar for formidling af erhvervsforsikringer til transportsegmentet i kraft af sit virke hos ITD Forsikringsservice.

»Det har været et naturligt valg for mig at blive en del af den forsikringsmæglervirksomhed, som har markeret sig tydeligt med et rendyrket transportkoncept og analysebaseret rådgivning, siden de indtog transportbranchen i september 2016,« udtaler Allan Thomsen.

»Allan Thomsen har de seneste år været en væsentlig medspiller i udviklingen af forsikringsprodukter til de virksomheder, der har grænseoverskridende interesser i Europa. En efterspørgsel, som vi hos Söderberg og Partners også har mærket til, og vi er i den grad glade for igen at kunne opruste, og denne gang med Allans erfaring og kendskab til den del af transportbranchen. Vores kunder vil have helhedsløsninger og gerne kun ét sted, hvor de skal henvende sig,« udtaler partner Pelle Bo Jensen.

Sideløbende med Allan Thomsens start pr. 1. August 2017 vil netop helhedsløsninger til transportbranchen og one-point-of-contact være et af mæglervirksomhedens strategiske indsatsområder. Samtidig ser man på udvidelse i form af nye partneraftaler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095