23948sdkhjf

Byer til kamp mod ny motorvej

En gruppe landsbyer i Kolding Kommune er gået sammen om at modarbejde en ny Hærvejsmotorvej.

Det skriver JydskeVestkysten.

Der er endnu ikke taget beslutning om at bygge den omstridte motorvej, som ifølge tilhængerne bør anlægges parallelt med E45 i det centrale Jylland.

Landsbyforeningerne i byerne Hjarup, Skanderup og Ødis har sammen oprettet gruppen stopmotorvejen.dk.

»Vi frygter, der sker to ting: Den ene er, at dem, der har tænkt sig at blive boende i eksempelvis Hjarup, vil opleve støj og gener, fordi motorvejen kommer til at være 200 meter fra byskiltet. Den anden ting er, at dem, der ikke har planer om at blive boende resten af livet, vil have svært ved at få solgt deres bolig, fordi motorvejen påvirker huspriserne markant, siger Morten Brøchner fra Hjarup, der er en af mændene bag stopmotorvejen.nu. til avisen.

På Vejdirektoratets hjemmeside slås det fast, at man foreløbigt kun er ved at undersøge, hvor en eventuel motorvejsstrækning kunne løbe fra og til.

"På nuværende tidspunkt findes der ikke konkrete forslag til motorvejens mulige linjeføring, kun en politisk beslutning om undersøgelse af en motorvejsforbindelse mellem Give og Haderslev, enten øst eller vest om Billund."

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062