23948sdkhjf

Chauffør nægter sig skyldig

Menneskesmugling:

10 mennesker har mistet livet, efter at politiet søndag morgen fandt 38 personer i traileren bag en lastbil på en parkeringsplads ved et Walmart-supermarked i San Antonio i den amerikanske stat Texas.

8 af de 38 mennesker ombord var allerede døde, mens yderligere 2 siden har mistet livet. Flere andre får permanent hjerneskade efter at have manglet ilt i den meget varme trailer, oplyser bl.a. CNN.

Udluftningssystemet var i stykker, og temperaturen i San Antonio har den seneste tid ligget mellem 30 og 40 grader. Det blev derfor hurtigt en kamp for overlevelse for passagererne, som steg ombord i lastbilen i Mexico tæt ved den amerikanske grænse.

Den 60-årige lastbilchauffør er anholdt og sigtet for menneskesmugling, men han nægter sig skyldig. Chaufføren siger ifølge CNN, at han blot kørte lastbilen efter ordre fra sin chef, og at han ikke kendte noget til de mange mennesker i traileren. Det var chaufføren selv, som åbnede traileren på parkeringspladsen, efter han – ifølge sin forklaring – for første gang havde mærket bevægelse i vognen.

Af de 10 omkomne er mindst 4 af dem mexicanere, mens 1 af de omkomne er fra Guatemala.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079