Væltede mur og stak af
En lastbil havde lidt for travlt onsdag formiddag i Danmarksgade i Holstebro, hvor den var ved at bakke ud fra en baggård.
Bilen rammer en mur, som vælter, oplyser lokalpolitiet til Folkebladet Lemvig. En beboer gjorde føreren opmærksom på uheldet, men lastbilen forsvandt alligevel straks derfra. Lastbilen havde ifølge beskrivelsen et blåt førerhus med hvid kasse.