Nye hængere til Fredsø
Fredsø Vognmandsforretning ApS har netop fået leveret to nye 3-akslet Kel-Berg- overføringsanhængere til 6-6,5 meter containere.
Anhængernes chassisopbygning er med længdevanger opsvejst i I-profil, vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tipstempel mm.
Anhængerne er leveret med reservehjulsophæng, monteret i højre side, og de er med 3 x 9 tons SAF-aksler med tromlebremser og original SAF-luftaffjedring samt leveret med akseltrykmåler i ton.
De nye overføringsanhængere er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark.
Artiklen er en del af temaet Trailere.