Stjal alle hjul fra vogntog
Alle 16 hjul - både dæk og fælge- er i løbet af weekenden blevet stjålet fra et helt nyt lastvognstog, skriver jv.dk.
Tyveriet har fundet sted på et indhegnet område hos ESA Trucks i Padborg, og man ved endnu ikke, hvordan gerningsmændene har fået adgang til området, da både hegn og port er intakt.
»Der må være nogen, der har observeret noget, for det må give en del larm og tage noget tid at afmontere de 16 hjul. Desuden må tyvene have brugt et større køretøj til at fragte hjulene væk,« siger den vagthavende betjent ved Syd- og Sønderjyllands Politi til avisen.