23948sdkhjf

Grøn omstilling via 25 lastbiler

Randers: Nul til 100 mio. kr. på egne ben.

Tirsdag i denne uge fortalte Trans Inform, Vognmandens Fagblad, at Shipping- og logistikvirksomheden Shipping Holding A/S med hovedsæde i Fredericia er ny hovedaktionær i stevedore- og transportvirksomheden Danish Stevedore A/S i Randers.

Med købet udbygger Shipping Holding positionen som en væsentlig aktør i Skandinavien inden for stevedoring og logistikløsninger.

Længere end drøm

David York, direktør i Danish Stevedore, var med til at stifte dette selskab i 2003. Han har siden været med til at drive dets udvikling ”fra nul til 100 mio. på egne ben”, som han udtrykker det over for Trans Inform, Vognmandens Fagblad.

- Danish Stevedore er kommet længere, end vi har turdet drømme om. Og vi er stolte over at have en kundekreds, der aldrig har sagt fra, forklarer David York videre.

25 egne biler

Danish Stevedore har 25 egne biler, der primært kører bulkgods, eksempelvis træflis til mere miljøvenlig produktion af varme på danske varmeværker.

- Danish Stevedore er et godt supplement til Shipping Holding, der har helt andre muskler til distribution. Og vi har rigtigt godt grej til opgaven med den grønne omstilling. Vores nye ejere vil vækst og aktivitet, og det vil vi også, tilføjer David York.

Efter at Shipping Holding nu er ny hovedaktionær i firmaet, fortsætter direktøren som mindretalsaktionær sammen med Brian Jensen og Søren Konge.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109