23948sdkhjf

Stjålen lastbil fundet igen

Da medarbejderne fra Ebberup Vognmandsforretning på Fyn onsdag morgen opdagede, at virksomhedens ældste lastbil var blevet stjålet, bad de brugerne i Facebook-gruppen ’Lastbilchauffør’ om hjælp.

»Vi lagde historien om den stjålne lastbil ud på vores facebookside kl. 8 onsdag morgen, og opslaget har været delt næsten 2600 gange,« udtaler kørselsleder Tim Broch til Fyens Stiftstidende.

Ved middagstid blev vognmanden kontaktede af en mand, som havde set opslaget på Facebook. Manden havde set, at den stjålne lastbil var efterladt på en parkeringsplads i Middelfart tæt ved den nye Lillebæltsbro.

Den er nu tilbage på vognmandens adresse, hvorfra den blev stjålet natten til onsdag.

Lastbilen blev fundet i samme stand, men køreskiven viser, at den har kørt 300 km i løbet af natten.

På Facebook takker vognmanden de mange medlemmer af chaufførgruppen, der har hjulpet med at dele opslaget, så bilen blev fundet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094