23948sdkhjf

Savner samme ambitioner for vejgods

Regeringen præsenterede mandag sin vækststrategi for dansk luftfart, og for få måneder siden præsenterede man også vækstanbefalingerne for søfarten. Nu mangler vi kun en fremtidig vækststrategi for vejgodstransporten, som dækker 75 procent af alle varetransporter i Europa, lyder det fra ITD, som opfordrer til handling fra de ansvarlige ministerier.

»Det glæder os, at regeringen har vækstambitioner, når det gælder luftfart og søfart. Vi savner dog, at de samme ambitioner er til stede, når det gælder vejgodstransport. Vi repræsenterer den transportform, som leverer størstedelen af transportarbejdet. De danske virksomheder inden for vejgodstransporten omsætter for mere end 100 mia. kroner, og der er en positiv udvikling i tallene. Det er vigtigt, at den situation fastholdes og udvikles, og derfor er det også af afgørende betydning, at der gøres en målrettet indsats for at fastholde Danmark som et af de førende lande i verden inden for vejgodstransport. Vi ønsker et tæt samarbejde med regeringen om en vækststrategi for vejgodstransporten,« siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Hun henviser til, at vejgodstransporten ikke ønsker nogen særbehandling – blot samme positive behandling, som de øvrige sektorer inden for transporten får.

»En vækststrategi for vejgodstransporten bør berøre mange af de samme elementer, som man ser i de to allerede præsenterede strategier. For at skabe øget vækst i produktivitet, effektivitet og beskæftigelse skal der arbejdes for øget effektiv og lige konkurrence, udbygning af infrastruktur, udvikling af nye markeder gennem innovation, højere kvalifikationer og bedre rekruttering, mv.,« siger Carina Christensen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187