Ny regionsdirektør
Freja har netop ansat 52-årige Jan Sunde, Odder, som ny Regional Director West med kontor i koncernens afdeling i Stilling ved Skanderborg.
Jan Sunde har over 25 års erfaring inden for transport- og logistikbranchen. I 14 år var han udstationeret i Storbritannien for DSV, det daværende Samson Transport.
Inden rejsen gik til UK, blev han udlært som speditør hos Samson Transport i København.
De seneste godt 10 år har Jan Sunde været henholdsvis Regional Director i Danske Fragtmænd og senest Managing Director i Danske Fragtmænd Transport.
Jan Sunde ser frem til de nye udfordringer i Freja.
- Hovedfokus for mig er at sikre et godt samarbejde i de forskellige teams og mellem afdelingerne. Vi har alle en væsentlig rolle i en virksomhed. Alle er lige vigtige, og det er afgørende, at alle samarbejder, idet dette skaber en dynamik i sig selv, udtaler Jan Sunde.
- Vi ser frem til samarbejdet med Jan, hvis lederprofil passer perfekt til den rejse, som Freja har begivet sig ud på, udtaler Ulrik Rasmussen, administrerende direktør i Freja Danmark.