23948sdkhjf

DM-cykling spærrer jyske veje

Trafikanter ud på omkørsler og øget køretid.

Fra torsdag 22. til søndag 25. juni køres danmarksmesterskaberne i landevejscykling på vejene i og omkring Grindsted.

Derfor spærres nogle af vejene omkring og gennem Grindsted af - blandt andet Rute 28, 30 og 469 - og der etableres omkørsler rundt om byen. Trafikanter må i den forbindelse forvente øget rejsetid.

Vejdirektoratet forventer, at der bliver cirka ti minutters øget rejsetid for trafikanter på de to første stævnedage, altså 22. og 23. juni, mens rejsetidsforlængelsen anslås at være cirka et kvarter på de to sidste stævnedage.

Der kan dog optræde større forsinkelser som følge af trafik til arrangementet.

Stævneruten bliver i øvrigt omlagt efter de to første dage. Dermed er der tale om forskellige omkørselsruter for henholdsvis torsdag-fredag og lørdag-søndag.

Omkørslerne træder i kraft

Torsdag 22. juni kl. 13 - 20.30.

Fredag 23. juni kl. 13 - 20.45.

Lørdag 24. juni kl. 8 - 18.

Søndag 25. juni kl. 8 - 19.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109