AH Lift valgte en MAN
AH Lift ApS, Hvidovre, har netop fået leveret endnu en ny MAN. Firmaet skulle have skiftet deres ældre Mercedes ud, og valget faldt derfor på denne fine MAN. Bilen skal bruges til at transportere diverse lifte rundt i landet.
Der er tale om en MAN TGS 18.320 4x2 med fuld luftaffjedring, TipMatic (aut.gear) og M-kabine. Bilen er opbygget hos Brande Vognfabrik med et knæklad med hydrauliske ramper, spil, trækkrog, 3 x værktøjskabe i begge sider, diverse LED-lygter og rotorblink. Indvendigt er den bl.a. udstyret med klimaanlæg, multifunktionsrat, samt 7” infotainmentsystem med navigation og bluetooth.
Lastbilen er solgt af John Aamand, H.E. Jørgensen i Dalby.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.