Flot 750'er til Hedensted
AutoBude A/S fra Hedensted, som drives af Brian og Ina Pedersen, har netop fået leveret en ny Volvo FH16 750 6x2 bogietrækker.
Den er leveret med Globetrotter XL-førerhus, fuld luftaffjedring, 20 tons tvillingmonteret norgesbogie, I-Shift automatgear, VEB+ motorbremse, New York førerhuspakke, udsynspakke med bl.a. Xenon-forlygter, medieanlæg med touchskærm og integreret navigation samt forstærker og subwoofer, lædersæder, Work Remote-fjernbetjening mm.
Bilen er plysset ved Fix Autopolstring, lakeret ved Spettrup Autolak og opbygget samt klargjort med bl.a. hydraulikanlæg hos Autohuset Vestergaard i Horsens, hvor salgschef Søren Lyhr Sørensen har stået for leveringen.
Bilen skal til daglig køres af chauffør Jakob Nielsen (se billede).
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.