ITD-fakta om vejpakken
Mere enkle cabotageregler
Kommissionen foreslår en forenkling af reglerne, der i dag tillader, at en lastbil kører tre cabotageture inden for syv dage. De nuværende regler fortolkes meget forskelligt i medlemslandene. Det anbefales, at man fjerner begrænsningen på antallet af cabotageture inden for et begrænset antal dage. Derudover foreslås nye regler for udstationering, så cabotage omfattes af national mindsteløn.
Udstationering og mindsteløn
Flere lande har indført særregler om lovpligtig mindsteløn. For at forenkle reglerne foreslår Kommissionen en sektorspecifik model for udstationering inden for vejgodstransport. Så chauffører, som arbejder mere end nogle dage i en kalendermåned, omfattes af regler for udstationering og lovpligtig mindsteløn i det pågældende land. Reglerne kontrolleres med lastbilens tachograf. Til gengæld fjernes nationale særregler for dokumentation af mindsteløn.
Mere fleksibelt ugehvil
Fortsat krav om 45-timers regulært hvil, men fremover må chaufføren ikke afholde hvilet i lastbilen. Til gengæld kan der holdes flere reducerede ugentlige hvil, så chaufføren kan køre ude i op til tre uger.
Kontrol af datterselskaber
Kommissionen ønsker bedre samarbejdet om kontrol af datterselskaber mellem medlemslandene. Via en fælles tjekliste, der præciserer, hvornår der er tale om en reel etablering og ikke et ”postkasseselskab”.
Godskørselstilladelser til biler under 3,5 ton
EU-Kommissionen foreslår en light-model for godskørselstilladelser til varebiler under 3,5 ton, der blandt andet indeholder kapitalkrav ved etablering og udstedelse af tilladelser.