23948sdkhjf

Vinderen er fra Thisted

Den kendte komiker og journalist Sebastian Dorset havde værtsrollen og førte de tre finalister og tilskuerne gennem finalen af DTL’s konkurrence om Årets Transportvirksomhed, som blev lørdag aften i forlængelse af DTL’s generalforsamling i Århus.

Temaet i konkurrencen i år var de selvkørende vognmænd, der har gjort en særlig indsats indenfor kommunikation, sociale medier eller it-teknologi, og hvor det har bidraget til synlighed og en klar profil.

Vinderen blev Thisted Kloakservice, for hvem profilering, synlighed og genkendelse er en integreret del af måden at tænke forretning. Den grønne farve i firmalogoet, som går igen på lastbilerne og i de ansattes arbejdstøj, er også fremtrædende på virksomhedens hjemmeside og Facebook-side.

Der satses stadig mere på digital kommunikation, og ambitionen er at frigøre endnu flere midler fra traditionel annoncering til at skabe digital synlighed. På Facebook arbejder Thisted Kloakservice med billeder, der giver indblik i nogle af de mere særlige opgaver, som man møder, med henblik på at kommunikere med nuværende og potentielle kunder.

De to øvrige virksomheder i finalen var Vognmand Anders Larsen, Hedehusene, og Brædstrup Vognmandsforretning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109