23948sdkhjf

Mulig dispensation for filter

Foråret er sæson for studenterkørsel for mange vognmænd, og i den anledning har Færdselsstyrelsen udsendt en præcisering af reglerne for eksamenskørsel. Det oplyser DTL i en nyhedsmail.

Som vognmand skal man være opmærksom på, at de biler der bliver anvendt til eksamenskørsel, skal være godkendt af en synsvirksomhed. Det betyder, at bilen såvel som eksamensindretningen skal godkendes. Begge godkendelser har hver en gyldighed på ét år.

Derudover skal ejeren af bilen, der anvendes til kørslen, have tegnet en forsikring, der dækker personskade på de passagerer, der befordres.

Veteranbiler med tilladelse til veterankørsel må ikke anvendes til eksamenskørsel. Hvis man vil anvende en veteranbil til eksamenskørsel, skal en erhvervet tilladelse til veterankørsel fravælges. Herefter kan man søge om en godkendelse til eksamenskørsel.

Endeligt skal dieseldrevne veteranbiler leve op til de samme krav som øvrige dieseldrevne biler i miljøzonerne (København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg).

Men Miljøstyrelsen har 28. april 2017 meddelt, at styrelsen giver mulighed for dispensation fra partikelfilterkravet til visse veteranbiler til eksamenskørsel i perioden 16. juni til 9. juli 2017.

De nærmere detaljer om mulighed for dispensation kan man læse om på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19