23948sdkhjf

Pause fra medlemsoffensiv

Fokus på pleje af nuværende medlemmer.

På fem år er der kommet 40 procent flere medlemmer til ITD, og i 2016 meldte 88 nye medlemmer sig ind i ITD, som nu tæller 823 medlemmer.

Brancheorganisationen er glad for medlemstilgangen, men flere medlemmer - optaget på meget kort tid - betyder dog også et stort pres på ITD’s ydelser.

Det fortæller Carina Christensen, direktør for ITD.

- Vi er stærkt optaget af fortsat at kunne yde et meget højt serviceniveau, at bevare nærheden til hvert enkelt medlem og at være en relevant og dygtig samarbejdspartner. Så derfor har vi brug for at pleje vores eksisterende medlemmer og tid til eftertanke i forhold til at ”genfinde” ITD’s identitet som forening i lyset af den nye medlemssituation. Der er behov for en ”timeout” i forhold til vores hidtil meget offensive medlemshvervning, så vi vil i resten af året slippe ”foden fra speederen” i forhold til vores offensive medlemshvervning. Vi byder selvfølgelig stadig velkommen til nye medlemmer, der selv henvender sig, siger hun i forbindelse med ITD's generalforsamling i weekenden.

Sideløbende med opbremsningen begynder ITD et strategiarbejde, der fokuserer på to ting. For det første hvordan foreningen højner det faglige niveau og opkvalificerer rådgivning og ydelser, så der sikres en endnu mere kompetent og professionel betjening af medlemmerne. For det andet hvordan ITD bliver stærkere og skarpere i det politiske arbejde.

- Vi vil især gerne være endnu dygtigere til at betjene de mange af vores medlemmer, der har vækstambitioner og ekspansionsplaner nationalt og internationalt, og som kan og vil bringe det danske transporterhverv fremad, tilføjer direktør Carina Christensen.

Foto: ITD

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094