23948sdkhjf

DI: Fejltagelse om bøder

De franske bøder er langt mindre end det fremgår af den politiske debat, lyder det i en pressemeddelelse fra DI Transport.

Dele af Folketinget med Enhedslisten i spidsen vil hæve bøderne for chauffører, der afholder deres regulære ugentlige hvil i førerhuset. Enhedslisten foreslår at kopiere det franske bødeniveau og vil hæve bøderne til 225.000 kr. 

Men så høje bøder bliver der slet ikke udstedt i Frankrig. 

DI Transport har tjekket hos den internationale vognmandsorganisation IRU, der oplyser, at de udstedte bøder i Frankrig er på 750 euro svarende til 5.625 kr. Det dækker over den samlede bøde til chauffør og vognmand. 

DI Transport påpeger, at det i Danmark ville svare til en vejledende bøde på 2.000 kr. til chaufføren og 4.000 til vognmanden og altså ikke 225.000 kr. 

»Man sammenligner æbler og pærer, når man sammenligner de to forskellige sanktionssystemer. I Frankrig fastlægger man ofte et bødeloft, mens vi i Danmark fastlægger den vejledende bøde,« siger Michael Svane branchedirektør hos DI Transport.

Skiftende socialdemokratiske justitsministre, bl.a. Morten Bødskov og Mette Frederiksen har tidligere i diverse svar til Folketinget oplyst, at afholdelse af et ugentligt hvil i førerhuset er en mindre overtrædelsen uden betydning for trafiksikkerheden.

DI Transport påpeger, at det er lovligt at afholde et reduceret ugentlig hvil på op til 45 timer i førerhuset, hvis den er indrettet med passende sovepladser. Derfor virker det uproportionalt med en kæmpebøde for et ekstra minuts hvil, lyder det fra DI Transport.

»Der skal måske lidt rimelighed ind i debatten. Bøder på næsten en kvart million til en lastbilchauffør for en mindre overtrædelse uden betydning for trafiksikkerhed er i hvert fald helt ude af proportioner,« siger Michael Svane.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173