23948sdkhjf

Forventer Femern-byggeri i 2020

Tirsdag mødtes Slesvig-Holstens minister for økonomi, beskæftigelse, transport og teknologi, Reinhard Meyer, med transportminister Ole Birk Olesen og de syv forligspartier (V, LA, K, S, DF, RV og SF), der står bag aftalen om den faste forbindelse over Femern Bælt.


På mødet gav Reinhard Meyer en status for den igangværende tyske proces for myndigheds¬godkendelse af sænketunnelen under Femern Bælt.


Reinhard Meyer oplyste på mødet, at der ikke aktuelt forventes yderligere forsinkelser i den tyske myndighedsproces, og at den tyske myndighedsgodkendelse på den baggrund kan forventes at foreligge medio 2018. Anlægsarbejdet med sænketunnelen under Femern Bælt forventes at kunne igangsættes i 2020.


»Det er et fælles projekt mellem vores to lande og vi er enige om den store betydning af Femern Bælt-projektet. Derfor er det meget glædeligt, at der ikke tegner sig yderligere forsinkelser i den tyske myndighedsproces, og at myndighedsgodkendelsen af sænketunnelen under Femern Bælt forventes at kunne foreligge medio 2018,« siger Ole Birk Olesen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078